Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Fodbold

Ringkøbing IFs andethold var overlegne mod Spjald IF med sejr på 5-0

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Hvide Sande For abonnenter

Se billederne fra indvielsen af Danmarks største vindmøllepark

Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

Annonce
Ringkøbing

Turistfolk fik rundtur i fremtidens turistmagnet Naturkraft

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Annonce
112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Skjern Håndbold For abonnenter

Elvar Jónsson blev både kampens spiller og topscorer i sin debut for Skjern Håndbold

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Danmark

Markant flertal i V-baglandet for helt ny ledelse

Ringkøbing-Skjern

Vestjyllands Andel køber en af landets største specialforretninger

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Mens vi venter på Simon Kollerup

Annonce
Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

Ringkøbing-Skjern

Landsbyklyngen Friskvind stifter forening: 10 kandidater er klar

Ringkøbing

Kommunen har pengene: Ny teaterforening får 100.000 kroner i støtte

Skjern Håndbold

Skjern Håndbold let videre i pokalturneringen

Læserbrev

Tag sagen op igen: Landboliger fastfryses i guldaldermaleri

112

Kørekortløs 25-årig lånte igen-igen bil af ven

Danmark

Danmarks dyreste uden for København: Aarhus-lejlighed solgt for 20 millioner kroner

Vestjylland

Tag bamsen med på Bamsehospitalet til Åbent Hospital i Gødstrup

Hvide Sande

Kronprinsen og skoleelever fra Hvide Sande indviede Danmarks største havvindmøllepark

Navne

Biskop Stubkjær tager orlov fra sit embede

Erhverv

Anders og Sebastian har byttet pucken ud med god kaffe

112

Kortslutning var årsag til brand

Danmark

Kæmpe gasledning har fået grønt lys: Nu har Miljøstyrelsen modtaget klager

Danmark For abonnenter

Fhv. udenrigsministre om Arktis: - Man kan da roligt sige, at vi har sovet i timen

Grønland: Uanset hvad man mener om Donald Trumps Twitter-diplomati, har han fået rørt grundigt rundt i issuppen omkring Arktis. Det er pludseligt alvor. Lige så stille smelter isen og åbner et nyt hav og en ny handelsrute, som fem lande kan gøre krav på. Rusland bygger baser, og Kina forsøger at købe infrastruktur. Imens jokker de vestlige lande hinanden over tæerne og diskuterer suverænitet og ejendomshandel med Grønlands mere end to millioner kvadratkilometer og tilhørende 56.000 indbyggere. I det mindste sker der nu noget. - Ja, man kan da roligt sige, at vi har sovet i timen med hensyn til Arktis, siger Martin Lidegaard (R). Den tidligere udenrigsminister mener, at Trumps vrede og aflyste besøg bør være et wakeupcall for hele Rigsfællesskabet, som simpelthen ikke har taget udviklingen omkring Arktis alvorligt. Rigsfællesskabet bestående af Danmark, Grønland og Færøerne har puslet rundt med fiskekvoter og selvstyrediskussioner uden rigtigt at forstå, hvordan verden udvikler sig. - Vi lavede vores sidste store arktiske strategi i 2011, og den skulle løbe til 2020, men det er jo en fuldstændig anden geopolitisk virkelighed, vi lever i nu. Både fordi vores forhold til Rusland er markant anderledes i dag, fordi kineserne for alvor har gjort sig gældende uden for Kina, og fordi amerikanerne - kan man roligt sige - har skiftet toneleje. Jeg synes, at vi har brugt alt for mange kræfter på interne trakasserier i Rigsfællesskabet i stedet for at kigge på, hvor mange stærke fællesinteresser vi faktisk har, siger Martin Lidegaard. For lidt af det hele Der er blevet tænkt en del over Arktis. I 2015 udpegede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Peter Taksøe-Jensen til stå i spidsen for en udredning af Danmarks internationale strategiske interesser, og året efter afleverede Taksøe-Jensen 128 siders anbefalinger til Danmarks fremtidige internationale engagement. Omkring Arktis var der klare anbefalinger: "Danmark bør afsøge mulighederne for satellitbaserede løsninger i Arktis, etablering af en forskningshub i Nuuk, tage aktivt førerskab i forhold til offentlighedsdiplomati og undersøge mulighederne for nye finansieringsmekanismer, blandt andet fonde og offentligt-private partnerskaber. Internationalt bør et arktisk sikkerhedspolitisk forum etableres, og mulighederne overvejes for en hurtigere afslutning på sokkelspørgsmålet", står der i rapporten. Ifølge Martin Lidegaard er Taksøe-rapportens afsnit om Arktis en fornuftig liste over alt det, som Danmark har gjort for lidt af. - Vi har i årevis kæmpet for flere penge til kortlægning af Grønland. Hvis vi kan gøre det med satellit og et civilt formål, vil det samtidig have et sikkerhedsmæssigt formål, uden at det ansporer Rusland til yderligere oprustning, siger Martin Lidegaard. - Samtidig bør vi skrue op for redningsberedskabet med henvisning til øget skibstrafik omkring Arktis. Det vil være en civil indsats, som har en dobbelt funktion, for det giver os mulighed for at se, hvem der sejler hvor og hvornår, siger han. Kinas penge Fælles for Taksøe-rapportens forslag er, at hvis Danmark vil fastholde Grønland som et afspændingsområde og samtidig overvåge og håndhæve suverænitet omkring Arktis, kræver det en civil indsats, der også har en sikkerhedspolitisk effekt. Samspillet mellem det civile og sikkerhedspolitiske er også vigtigt i forhold til Kinas forsøg på at opkøbe infrastruktur. En udvidelse af Grønlands lufthavne skaber i øjeblikket voldsom strid i Grønland. I første omgang var projektet planlagt med kinesiske investorer, men USA protesterede over, at så vigtig infrastruktur i nærheden af Arktis skulle falde i kinesiske hænder, og så greb Danmark ind med finansiering. Og omgjorde altså Grønlands beslutning. Den slags skaber ikke gode samarbejdsbetingelser. Det kan undgåes med danske finansieringsmodeller. - Jamen, vi har sovet i timen. Nu har vi så i forbindelse med lufthavnsfinansieringen oprettet finansieringsmodeller, men vi skal være på forkant, og vi er hele tiden bagefter. Jeg stødte som minister ofte på en berøringsangst fra dansk side og en modvilje fra grønlandsk side, men det blev aldrig sagt direkte. Vi skal turde tale direkte til hinanden, så vi kan hjælpe hinanden med at skabe udvikling, siger Martin Lidegaard. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener også, at Danmark for ofte har været på bagkant. Især ærgrer han sig over, at USA i 2014 valgte at give servicekontrakten med Thulebasen til et amerikansk firma, hvilket betød tab af grønlandske arbejdspladser. Og grønlandsk velvilje er vigtig for at få samarbejdet mellem USA og Rigsfællesskabet til at fungere. - Danmark har også sovet i timen ved at lade USA få servicekontrakten for Thule, i stedet for at lade grønlænderne få den. Og der kunne Trump så give kontrakten tilbage til Grønland, hvis han ville vise en god indstilling, siger Per Stig Møller, men han mener ikke, at Danmark har sovet i timen ved ikke at opruste militært. - Det har aldrig været meningen, at Grønland skulle være et højspændingsområde, og så skal man ikke begynde at markere med tungt militær i området, siger Per Stig Møller og lægger sig på linje med Taksøe-rapportens anbefalinger. Tomt luftrum Men fraværet af militær i området bekymrer USA. Rusland har i løbet af få år genopbygget ikke færre end seks arktiske baser, hvoraf særligt én base har forrykket den strategiske virkelighed i området. Det er Nagurskoye-basen i øgruppen Franz Josefs Land øst for Svalbard, som blev bygget i 1950'erne, og som Rusland genåbnede i 2017 for at huse kampfly og lufttankningsfly. Det bringer for første gang Grønland og USAs vigtige Thulebase inden for rækkevidde af russiske kampfly, som har luftrummet mere eller mindre for sig selv. "Man (har) reelt fravalgt at kunne løse suverænitetsopgaven i luftrummet, da man ikke råder over nogen form for kapacitet hertil", som en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet skrev i en omfattende rapport om Arktis i 2016. Og sådan er det stadig. - Forsvarets kapacitet i Grønland er nærmest kun en kystvagt. Der er ikke noget luftforsvar overhovedet. Det er ikke noget landmilitær, påpeger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet. For der har hidtil ikke været noget som helst behov for militær tilstedeværelse i Grønland. Det var der heller ikke under Den kolde krig, for det klarede amerikanerne. Men det er klart, at når vi nu oplever en russisk oprustning, der betyder, at de kan true Grønland med kampfly, så er det på høje tid at overveje, hvordan vi håndterer den trussel, siger han. USA's beskyttelse I Danmark har Flyvevåbnet et afvisningsberedskab, som kort fortalt indebærer at sende to kampfly på vingerne, hvis et fly uden tilladelse dukker op i dansk luftrum. 184 gange siden 2013 har danske kampfly afvist russiske militærfly i eller tæt på dansk luftrum. Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) luftede under valgkampen i år muligheden for at placere danske kampfly i Grønland, men det er imidlertid ikke realistisk, at Danmark opretter et afvisningsberedskab i Grønland, som foruden nye kampfly kræver investeringer i et luftoperationscenter. Et oplagt sted at starte er i stedet at opnå et overblik over Grønland, så Forsvaret i det mindste ikke famler i blinde i det enorme land, siger Peter Viggo Jakobsen og henviser til satellitovervågning, som både Taksøe-rapporten og Forsvarsministeriets Arktis-rapport fremhæver. - Afvisningsberedskab i Grønland vil jo være meget, meget dyrt. Derfor er hele vores sikkerhedspolitik bundet op på, at amerikanerne vil forsvare deres interesser i Grønland. Og det vil de med sikkerhed også, for Thulebasen er utroligt vigtig for dem, siger han. - Selv om Donald Trump er fornærmet, kan vi godt satse på at lade amerikanerne om det militære forsvar af Grønland. Så kan vi fokusere på at få etableret det overblik over området, som vi ikke har i dag, siger Peter Viggo Jakobsen.

Rejser

Historien bag et feriebillede: Grækeren, der elsker duer

Kultur

AnnMari Max Hansen er tilbage på scenen efter 18 år: - Det er som at komme hjem

Læserbrev

Svar til Kaj Bank Olesen: Særregler for vindmøller diskriminerer borgerne

Kultur For abonnenter

Spang’sk-røret svirper igen

Videbæk

Få hjælp til at grave i slægtshistorien

Indland

Se Danmark: Festival åbnede med kærlighed

Leder For abonnenter

Ikke meget fleksibilitet i udvalget: Et benspænd for de små samfund