Annonce
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce
112

Bål blev lidt for voldsom

Annonce
Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Danmark

Se Danmark: Helt inde i hampen

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

112

Morgenbrandert endte hos politiet

Rejser

Ud af rutinerne: Test dig selv i Tyrol

Mad og drikke

Julen nærmer sig: Traditionerne får et vegetarisk tvist på Mellemrum

I krukkerne ude på trappen gror der skovsyre og andre urter. Indenfor har lokalerne lige været igennem en total renovering, og det er derfor ikke til at se, at Restauranten Mellemrum har ligget her på Fredens Torv i Aarhus i 12 år. I alle 12 år har stedet leveret julefrokoster til små og store selskaber. Og i alle 12 år har der været retter på menuen til både vegetarer og kødspisere. - Vi er meget fleksible og skræddersyr julefrokosten til det, vores gæster vil have. Inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Men vi kan det meste, fortæller Allan Thallaug, der driver restauranten sammen med sin hustru, Nanna Hvid Holm Thallaug. Der er efterhånden mange grupper, der har særlige krav, når det kommer til, hvad de putter i munden: Der er veganere, som udelukkende spiser plantebaseret kost; der er vegetarer, hvoraf nogle spiser mælkeprodukter og æg; der er pescetarer, som undgår kød fra dyr, men spiser fisk. Men det er ikke noget problem på Restaurant Mellemrum. Her er man vant til at gribe tingene anderledes an; blandt andet serveres brune kartofler på sifonflaske, men det vender vi tilbage til senere. - Vi laver tit en combo, hvor vi laver noget til vegetarer, måske lidt til nogle veganere og noget til kødspiserne, siger Allan Thallaug, der ikke er i tvivl om, at der kommer flere og flere, som spiser vegetarisk: - Sidste gang vi trak tal på det, var det cirka 35 procent, der var vegetarer. Resten var kødspisere. Jeg vil dog tro, uden at have undersøgt det, at vi har fået et boom i de her fleksitarer, som spiser vegetarisk flere gange om ugen, men som stadig gerne vil have et godt stykke kød engang imellem.