Læserbrev

Ambitioner i besparelser: Vi kan ikke lukke øjnene

Læserbrev: Til de kommende budgetforhandlinger har Socialdemokratiet foreslået, at et udvalg af fagfolk og politikere skal give skolestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune et eftersyn og foreslå en ny struktur, der indeholder besparelser på op til 12 millioner kroner.

Kører Socialdemokratiet nu grønthøsteren hen over hele det kommunale skolevæsen og udfører en massakre på kommunens folkeskoler?

Det kommer ikke til at ske. Socialdemokratiet har gennem de seneste års budgetforhandlinger kæmpet for øgede budgetter til folkeskolen. Det har ærlig talt holdt noget hårdt at få det politisk gennemført, men det er dog lykkedes at tilføre området flere penge. Socialdemokratiet kommer fortsat til at værne om folkeskolen.

Børnetallet i vores kommune er faldende. Det er en udvikling, der startede for mere end 40 år siden og fortsætter de kommende år, hvor prognoser peger på et yderligere fald på 15 procent frem mod 2025. Det er et vilkår, vi ikke kan lukke øjnene for.

Udover et faldende børnetal, står kommunen overfor at skulle spare svimlende summer de kommende år. Det er endnu et vilkår, vi ikke kan lukke øjnene for, og det er et ubehageligt politisk ansvar at få de økonomiske rammer til at hænge sammen og samtidig levere en god service til vores borgere.

I det fremsendte spareforslag fra Børne- og familieudvalget peges der på besparelser på folkeskoleområdet på over 16 millioner inden for den nuværende struktur. Det betyder med andre ord, at vi skal drive folkeskole i den struktur, vi kender i dag, blot for færre penge. Men i Socialdemokratiet mener vi faktisk godt, at besparelser kan være udgangspunkt for store ambitioner, hvis vi tør tænke ud af boksen. En god folkeskole er udgangspunkt for et godt liv. Udover at børn skal lære at regne, læse og skrive, så er folkeskolen sokkel for udvikling og dannelse. En god folkeskole kræver god ledelse og de bedste lærere og pædagoger. Vi skal blive ved med at være innovative og tilbyde læringsmiljøer af høj kvalitet. Det koster penge.

Vi driver en god folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag, men det bliver en meget vanskelig opgave for lærere, ledere, pædagoger og øvrigt personale fortsat at levere et godt produkt, hvis det skal ske i den nuværende struktur med mindre budgetter. Derfor er vi nødt til at give stukturen et eftersyn.

Byrådet besluttede for snart mange år siden, at et elevtal på 75 var kritisk for en lille skole, og at der, ved et elevtal på 75, skal indledes forhandlinger om situationen. Byrådet tog konsekvensen af denne beslutning, da vi lukkede Stadil-Vedersø skole for flere år siden. Siden dengang har det knebet med den politiske beslutningsvilje. I dag er en håndfuld af vores skoler under eller tæt på et elevtal under 75. Det er uambitiøst at lukke øjnene for en udfordring, der står så lysende klar.

Socialdemokratiet er, os bekendt, det eneste parti, der har fremsendt et konkret forslag på dette område. Vi har ikke alle svar på udfordringen, men vi savner andre politiske partier i debatten. Vi foreslår, at en ny skolestruktur tager udgangspunkt i de konkrete børnetal i alle hjørner af kommunen. Børn er en forudsætning for at drive en skole.

Vi peger ikke på konkrete skolelukninger. Vi peger på, at beslutningen om en ny struktur bliver kvalificeret. Men vi må også være realistiske. Vi har i dag 24 folkeskoler, og hvis vi skal opretholde dem alle, kommer det samlede skolevæsen til at betale prisen for det. Med de forestående økonomiske udfordringer og faldende børnetal, tror vi, det er urealistisk fortsat at drive folkeskole på så mange adresser. Men vi skal sikre en ordentlig struktur der gør, at elever ikke vil få for langt til en skole. Børn skal ikke rumle i timevis i en bus for at komme til og fra skole. Strukturdebatten handler om de små skoler, men også om skolerne i de større byer, hvor børnetallet også falder. Giver det eksempelvis mening at have to skoler i en by med hver et spor på en årgang?

Socialdemokratiet har åbnet for en debat om skolestrukturen i vores kommune. Vi lægger op til at beslutningerne kvalificeres og at vi får vedtaget og gennemført en skolestruktur, der ikke blot løser den aktuelle økonomiske udfordring, men som er langtidsholdbar i stedet for – endnu engang – at stikke hovedet i busken og vente på, at udfordringen forsvinder af sig selv. Det gør den næppe.

Vi driver en god folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag, men det bliver en meget vanskelig opgave for lærere, ledere, pædagoger og øvrigt personale fortsat at levere et godt produkt, hvis det skal ske i den nuværende struktur med mindre budgetter. Derfor er vi nødt til at give stukturen et eftersyn, skriver læserbrevsskribenterne. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fagforeningstvang: Det er ikke i orden - men ...

Læserbrev: Det er mig uforståeligt, at vi i dagens Danmark skal opleve, hvordan danske arbejdere prøver at påtvinge andre arbejdere deres vilje. Vel at mærke med hvis ikke direkte, så indirekte opbakning fra deres fagforbund. Vi lever i et frit samfund med retten til selv at bestemme, hvilken fagforening vi ønsker at være medlem af, eller for den sags skyld om vi overhovedet vil være medlem. Med en sag som den i Kastrup Lufthavn, hvor en lydfil dokumenterer voksenmobning og brud på loven, giver det en knude i maven at høre først den lokal formand for 3F nærmest udlægge det, som om hans medlemmer er ofrene. Samtidig så gemmer formanden for 3F sig og vil ikke møde pressen. Dernæst skal man høre en erhvervsminister, som siger, at det ikke er i orden med den opførsel, men han kan godt forstå dem. Det vil sige, at vi har en erhvervsminister, der indirekte undsiger loven! Nu må dette stoppe. Vi har foreningsfrihed i Danmark. Måden at få medlemmer på må være at sørge for at være relevante for medlemmerne, forny sig og komme ind i dette århundrede. Jeg vil derfor opfordre de forskellige fagforeningsformænd / -kvinder til ikke at gemme sig bag fortidens storhed, men til at tage imod formand for Krifa Søren Fibiger Olesens opfordring til at blive en del af en konstruktiv dialog om, hvordan vi får fornyet måden at tænke fagbevægelsen ind i det danske samfund og dette århundrede.

Annonce