Erhverv

Analyse: Klimaplan skal løse bankernes tillidskrise

Nu vil bankerne også være grønne, men nationalbankdirektør Lars Rohde advarer mod at give kunstige rabatter til grønne kunder. Vindmøller er et eksempel på investeringer, der er begyndt at være profitable - udover at være klimavenlige. Arkivfoto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

- Undskyld, sagde formanden for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, ved årsmødet for et år siden.

Michael Rasmussen, der også er topchef i Nykredit, undskyldte for banksektorens svigt med manglende hvidvaskkontrol og svindel med udbytteskat som de mest aktuelle sager.

Mandag var branchen samlet igen til årsmøde i Skuespilhuset i København. Den øverste ledelse fra stort set alle danske pengeinstitutter sad klar til en ny opsang fra deres formand.

Det er klart, at der i det seneste år er gjort en masse for at stramme op for hvidvask. Bankerne har ansat omkring 1400 flere medarbejdere, der alene beskæftiger sig med compliance - det engelske ord for at overholde gældende regler. Men bankernes image hos borgerne er stadig dårligt, og i mellemtiden har vi fået en socialdemokratisk regering, der ser ud til at ville straffe bankerne med hidsige særskatter.

Noget må der gøres. Så hvad griber de danske pengeinstitutter til?

Rigtigt gættet: Finanssektoren lancerer 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan sætte skub i den bæredygtige omstilling af samfundet.

Arbejdet er lagt i hænderne på et nystiftet Forum for Bæredygtig Finans, der anbefaler, at bankerne begynder at måle CO2-aftryk i deres udlån og investeringer. Det skal naturligt lede frem til, at både banker og realkreditinstitutter låner mere ud til bæredygtige ejendomme, transportformer og landbrug, som det hedder.

Det er jo ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere de virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.

- Vi er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling herhjemme, sagde Michael Rasmussen i sin tale i år.

Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard kaldte endda klimainitiativet for en gamechanger. Spørgsmålet er, om den bæredygtige finans vil sætte en helt ny dagsorden for den grønne omstilling - eller om den skal sætte en ny dagsorden for danskernes opfattelse af bankerne.

Banker har jo alle dage været sat i verden for at understøtte sunde investeringer, der giver et stabilt afkast til bankernes ejere og udsætter dem for den mindst mulige risiko.

Derfor er det logisk, at bankerne skal være varsomme med at give lån til kulkraftværker, udvinding af råolie eller en fabrik, der vil investere kraftigt i en ny, CO2-belastende produktion. Bankerne skal ikke sige nej af hensyn til klimaet. De skal gøre det, fordi de løber en stor risiko ved at sende penge efter virksomheder, der har fremtiden bag sig.

Det er oplagt, at regeringen med sine ambitiøse klimamål vil straffe virksomheder, der lader som ingenting og fortsætter en massiv udledning af drivhusgasser. Det kræver omtanke at låne penge ud til dem.

Vestas har for længst meldt ud, at køberne af vindmøller ikke længere gør det udelukkende for at passe på klimaet. De gør det, fordi vindmøller lige nu ser ud til at være en rigtig profitabel forretning.

Nationalbankdirektør Lars Rohde var også på scenen på Finans Danmarks årsmøde. Han indledte i tråd med tidsånden med at tale om klimaforandringer. I Nationalbanken har man regnet på, hvordan stigende vandstand kan true værdien af danskernes huse og dermed koste bankerne og samfundet tab.

Men han løftede også en pegefinger over for bankerne og advarede om, at de ikke skal give kunstige rabatter til grønne løsninger. Iveren efter at fremstå klimabevidst må altså ikke friste en bank til at tildele lån til projekter, der ikke lever op til kravene fra godt gammeldags bankhåndværk.

Med andre ord er bankernes nye klimatiltag først og fremmest ord. Men det kan også være tiltrængt, når alle er mætte af at høre om hvidvask.

Annonce
Det er ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce