Læserbrev

Borgmesterens ulighedsprincip: Skal naboer til vindmøller og til højhuse behandles forskelligt?

Læserbrev: Det er med stor undren, jeg læste Borgmester Hans Østergaards (V) indlæg i Dagbladet d. 12. aug. Heri skriver han, at ”byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede i november 2014 besluttede at fastsætte en række kriterier for vindmøllers afstand til beboelse. Blandt disse kriterier er, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllens højde har ret til at få foretaget en værditabsvurdering”.

På det kaotiske byrådsmøde d. 21. maj 2019 blev borgmesteren aftvunget et løfte om, at han ville undersøge, om kommunen kunne få foretaget en værditabsvurdering på naboejendommene til det højhusebyggeri på Bredgade i Videbæk, som byrådet netop behandlede på dette møde.

5. juli kom der svar fra kommunens jurist. ”Det konkluderes derfor, at kommunen ikke kan bede taksationskommissionen om at vurdere et evt. værditab, da dette er uden for taksationskommissionens kompetenceområde. Derudover er det ikke tilladt for kommunen på denne måde at begunstige enkeltpersoner uden en kommunal interesse i det. Det vurderes således, at hverken taksationskommissionen eller kommunen kan hjælpe borgerne med at få vurderet deres eventuelle tab”.

På et opfølgende spørgsmål til juristen slår hun fast, at det vil stride imod princippet om at behandle alle borgere ens.

Så nu står vi altså i den yderst mærkværdige situation, at Ringkøbing-Skjern kommune godt kan få foretaget en værditabsvurdering for nogle af kommunens borgere for på denne måde at hjælpe dem med at få erstatning for gener, der bliver dem påført af et byggeri, mens Ringkøbing-Skjern kommune ikke kan få foretaget en værditabsvurdering for andre af kommunens borgere for på denne måde at hjælpe dem med at få erstatning for gener, der bliver dem påført af et byggeri.

Det kunne være ganske interessant at få en forklaring på, hvordan borgmester Hans Østergaard (v) får det til at harmonere med princippet om at kommunen skal behandle alle borgere ens?

Noget tyder på at Ringkøbing-Skjern kommune har omskrevet lighedsprincippet, så nogen er mere lige end andre!

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Ringkøbing IFs andethold var overlegne mod Spjald IF med sejr på 5-0

Ringkøbing

Turistfolk fik rundtur i fremtidens turistmagnet Naturkraft

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Annonce