Erhverv

Erhvervsredaktøren: Mens vi venter på Simon Kollerup

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Målløs, overvældet, overrasket, vildt glad, ydmyg, stolt.

Mange følelser strømmede igennem 33-årige Simon Kollerup (S), da han i juni blev ringet op af sin partiformand, Mette Frederiksen. Hun tilbød ham jobbet som erhvervsminister i den nye S-regering, og Kollerup skyndte sig at takke ja.

Sådan forklarede regeringens yngste minister selv sin reaktion på Facebook kort efter udnævnelsen. Men ellers er det ikke meget, vi har hørt fra ministerkontoret i det gamle erhvervsministerium.

Sommerferien er for længst slut, men Simon Kollerup har til gode at præsentere, hvad han drømmer om at udrette på den vigtige post.

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor, der også reguleres af Simon Kollerups ministerium, er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Lige præcis bankerne har faktisk mødt en synlig beslutning fra ministerens hånd. Den dukkede op midt i sommervarmen i starten af juli og undslap måske mange danskeres opmærksomhed.

Det kan også skyldes emnets kompleksitet, for det handlede om at ”forhøje den kontracykliske buffersats til 1,5 pct. i Danmark med virkning fra den 30. juni 2020”.

Kontracyklisk buffersats er et redskab til at polstre bankerne mod dårlige tider og var ikke noget, der indgik i socialdemokraternes valgkampsmateriale. Men Simon Kollerup undlod ikke at tage et stik hjem og markere, at der er en ny mand ved roret.

- Det er muligt, at nogle banker vil opleve, at de ikke kan udbetale helt så meget i aktieudbytte, som de ellers ville have gjort. Der vil dermed være mere på kistebunden til dårligere tider, udtalte han i en pressemeddelelse.

Bankvæsnet, der efter hvidvaskskandalerne mangler politiske venner, kan nu overveje, om næste skridt bliver en særskat på banker, som socialdemokraterne luftede muligheden for i en økonomisk plan tilbage i maj - før valget.

Udover den handlekraftige beslutning om den kontracykliske buffersats, har vi primært hørt ministeren glæde sig over, at Danmark er kravlet op fra en sjette- til en femteplads på listen over verdens største handelsflåder. Det skete om bord på det enorme containerskib Milan Mærsk i Aarhus Havn, og det havde da også været ærgerligt at forspilde muligheden for at se et kæmpeskib i aktion.

Det politiske budskab den dag var, at regeringen kommer efter rederierne, hvis de ikke bidrager til den grønne omstilling. Det udløste ingen panik, for internationale krav har i forvejen sat de store skibsredere under et voldsomt pres for at nedbringe klimapåvirkningen fra søtransport.

Et enkelt erhverv har ikke behøvet at vente på, at ministeren melder noget ud. I dansk fiskeri kender man udmærket Simon Kollerup fra hans tid som fiskeriordfører, hvor han erklærede de såkaldte kvotekonger krig. Udnævnelsen til erhvervsminister udløste mindre pæne ord på fiskernes debatfora på nettet.

I sidste måned valgte landets muligvis rigeste fisker, skibsrederen Henning Kjeldsen, at indlede salget af Danmarks største trawler, Gitte Henning, til udlandet. Den ellers fåmælte fisker gav de seneste års politiske stramninger inden for fiskeriet en stor del af skylden.

- Jeg har en rimelig butik, og det kan de ikke tåle. Og nu er jeg ligeglad, nu sælger jeg skidtet, sagde Henning Kjeldsen til TV Midtvest.

På den måde kan en minister faktisk gøre en forskel, selv om han blot sidder på sine hænder. Lige i dette tilfælde er det dog svært for Simon Kollerup at gyde olie på vandene. I den nye regering er fiskeriet nemlig placeret under fødevareminister Mogens Jensen.

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fagforeningstvang: Det er ikke i orden - men ...

Læserbrev: Det er mig uforståeligt, at vi i dagens Danmark skal opleve, hvordan danske arbejdere prøver at påtvinge andre arbejdere deres vilje. Vel at mærke med hvis ikke direkte, så indirekte opbakning fra deres fagforbund. Vi lever i et frit samfund med retten til selv at bestemme, hvilken fagforening vi ønsker at være medlem af, eller for den sags skyld om vi overhovedet vil være medlem. Med en sag som den i Kastrup Lufthavn, hvor en lydfil dokumenterer voksenmobning og brud på loven, giver det en knude i maven at høre først den lokal formand for 3F nærmest udlægge det, som om hans medlemmer er ofrene. Samtidig så gemmer formanden for 3F sig og vil ikke møde pressen. Dernæst skal man høre en erhvervsminister, som siger, at det ikke er i orden med den opførsel, men han kan godt forstå dem. Det vil sige, at vi har en erhvervsminister, der indirekte undsiger loven! Nu må dette stoppe. Vi har foreningsfrihed i Danmark. Måden at få medlemmer på må være at sørge for at være relevante for medlemmerne, forny sig og komme ind i dette århundrede. Jeg vil derfor opfordre de forskellige fagforeningsformænd / -kvinder til ikke at gemme sig bag fortidens storhed, men til at tage imod formand for Krifa Søren Fibiger Olesens opfordring til at blive en del af en konstruktiv dialog om, hvordan vi får fornyet måden at tænke fagbevægelsen ind i det danske samfund og dette århundrede.

Annonce