Læserbrev

Hvor mange ressourcer vil vi bruge på beboerne på Kærshovedgaard?

Lad os håbe, at fornuften kunne indfinde sig. Man kunne måske endda lytte til politiet?

Læserbrev: Heldigvis endte vi ikke med at bruge over 750 millioner kroner på en ø for udviste asylansøgere. Spørgsmålet er nu, om vi vil bruge måske over 100 mand på at sende de samme mennesker frem og tilbage mellem fængsler, domstole og udrejsecenter? Jeg siger klart nej.

Flertallet bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, LA og Dansk Folkeparti har skærpet fængselsstraffene for melde-, opholds- og underretningspligten. Nu kommer beboerne i fængsel efter få overtrædelser. Disse overtrædelser gør ikke skade på nogen mennesker, men alene politiet bruger nu 48 årsværk på denne opgave. Hertil kommer dommere, transporter, forsvarsadvokater, fængselspersonale osv osv. Så det er nok ikke forkert at sige, at over 100 mennesker nu bruger deres tid på at sende de her mennesker i fængsel for noget, der ikke har gjort skade på andre mennesker. Tiden går fra at opklare indbrud, vold, voldtægt og meget andet, jeg i al fald synes, er meget vigtigere. Efter grænsekontrollen og nu dette stykke symbolpolitik er ventetiderne på politiarbejde steget meget voldsomt. Politiet har ikke bedt om disse tiltag. Vi burde lade politiet bestemme selv, hvad der er vigtigst. Og det vigtigste er ikke symbolpolitik.

Det er vigtigt, at vi ved, hvor de afviste asylsøgere og tidligere kriminelle er. Dette kunne løses ved fodlænke eller ved, at man kan melde sig hos politiet telefonisk, eller hvor politiet er rundt om i landet. Den valgte løsning er i al fald for dyr. Når nu de mennesker i forvejen er i en form for fængsel, så mener jeg også, at man burde overveje andre straffe end at sende dem til et fængsel for noget ikke personfarligt, for det er en dyr straffeform. Jeg mener, at man burde bruge ressourcerne på meget værre overtrædelser som for eksempel vold, end på meldepligt med videre. Lad os håbe at fornuften kunne indfinde sig. Man kunne måske endda lytte til politiet?

Annonce
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: En flot økonomisk julegave til Skjern

Det er en flot julegave i utide, Skjern står til at modtage; en julegave, der på sigt kan komme til at betyde meget for byens - og hele kommunens - musikliv. I Dagbladet kan vi fortælle, at Realdania har givet arbejdsgruppen bag Remisen Skjern tilsagn om 850.000 kroner til at redde byens gamle remise. Målet er, at der i løbet af de næste år skal skabes et nyt spillested i det tidligere garageanlæg for tog. Og Realdania må virkelig tro på ideen; arbejdsgruppen havde kun søgt om 750.000 kroner, men fonden har valgt at lægge 100.000 kroner oven i, så nu har Remisen Skjern 850.000 kroner til at gå i gang med at sikre bygningens klimaskærm. Planen er at gå i gang med at tætne taget og lukke huller i murværket til foråret. Dermed ser der ud til, at den 100 år gamle bygning reddes, og det er godt af flere grunde. Remisen er et levende minde om den faktor, der mere end nogen anden har skabt Skjern - nemlig jernbanen. Det ville være sørgeligt, hvis den karakteristiske bygning skulle forsvinde. I Ringkøbing er der vist stadig en del, der ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at redde Ørnhøjbanens gamle remise. Til gengæld er det så lykkedes at redde det gamle elektricitetsværk og gøre Generator til et spillested af betydning for hele kommunen. Mon ikke det også kan lade sig gøre i Skjern; Remisen har i alt fald de rammer, der skal til for at skabe et spændende kulturmødested midt i byen. Der er lang vej endnu, meget skal afklares, men med 850.000 kroner på bogen er projektets realisering kommet et vigtigt stykke længere; ikke mindst vil Realdanias donation give initiativtagerne endnu mere blod på tanden. I det hele taget er der grøde i miljøet omkring Vestjyllands traditionelle transport-rygrad, Længdebanen. I Tarm er man i fuld gang med forvandle den gamle stationsbygning til et kulturelt mødested, og i Ringkøbing arbejder man også med tilsvarende planer i den fredede stationsbygning. Til næste år er det i øvrigt 145 år siden, længdebanen åbnede for trafik. Et bedre bevis på dens fortsatte relevans end de forskellige kulturprojekter, der er på vej i dens uudnyttede bygninger, kan man ikke få.

Skjern

3F sammenligner overenskomster i omstridt sag: Fyldt med fejl, lyder kritikken fra Kristelig Arbejdsgiverforening

Annonce