Indland

Private fonde betaler stadig større del af forskningen

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Professor frygter for uafhængigheden og troværdigheden af forskning finansieret af private fonde.

Private fonde og firmaer betaler en stadig større del af forskningen på universiteterne.

Knap halvdelen af de danske forskningsmidler kommer nu fra private. Udviklingen vækker bekymring.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Det svækker uafhængigheden og skaber et pres på troværdigheden af de resultater, der kommer frem. Man bider ikke den hånd, man spiser af, siger professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet, til avisen.

I alt modtog forskerne på universiteterne i 2018 2,9 milliarder kroner fra private kilder.

Det er mere end en tredobling i forhold til 11 år tidligere. Beløbet i 2018 udgjorde 46,4 procent af midlerne mod 28,6 procent i 2007.

Det viser tal fra Danske Universiteters database.

Ekstern finansiering har i flere tilfælde ført til, at der er sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningsresultater.

Senest har forskere kritiseret en undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU for at nedtone oksekøds klimabelastning sammenlignet med andre produkter som øl, vin, slik, kaffe og te. Projektet var finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Maja Horst, institutleder på Københavns Universitet, mener, at private penge – særligt fra fonde – er godt. Det giver råd til mere forskning.

Men universiteterne har ifølge hende ikke været gode nok til sikre sig, at man "ikke kommer til at tage for meget hensyn til dem, der betaler".

En undersøgelse på Aarhus Universitet fra sidste år viser, at 16 procent af forskerne i undersøgelsen har oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er ikke bekymret for andelen af privat finansiering:

- I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Ringkøbing IFs andethold var overlegne mod Spjald IF med sejr på 5-0

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Ringkøbing

Turistfolk fik rundtur i fremtidens turistmagnet Naturkraft

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Annonce