Læserbrev

Borgmesterens opbakning til tyske kapitalfonde vajer i blæsten

Læserbrev: Argumenterne om et frit EU-marked for tyske kapitalfondes opkøb af danske vindmøller tilsidesætter nationale hensyn i Danmark til fordel for tyske investorer. TV Midt/Vest har de seneste aftener haft et tema om, hvorfor vindmøllerne stoppes af tyske kapitalfonde. Ringkøbing-Skjerns borgmester mener, det er helt rimeligt, at tyske kapitalfonde opkøber danske vindmølleparker, og lader møllerne stoppe i blæsevejr. Hans begrundelse er, at det er et liberalt EU-marked. Men de faktiske forhold viser, at de danske klimainvesteringer skal revurderes. For borgmesteren overser tydeligvis (1), at der er forskellige tilskudsordninger i Danmark og Tyskland, (2) det er tyskernes flaskehals i distributionen af strøm og store decentrale tyske kraftværker ejet af delstater og energiselskaber, der hindrer strømmens frie bevægelighed i EU. Og (3) vi har i andre sammenhænge - som fx oliereserver og sommerhuse - særregler for udenlandske investeringer, samt (4) det er politisk vedtaget, at de danske nærmiljøer skal tilgodeses med ejerandele på favørvilkår, og (5) de danske pensionskasser har vanskeligt ved at finde attraktive - og stort set risikofrie investeringer - men udkonkurreres i dette marked af de tyske kapitalfonde. Der jo indirekte har tilskud med hjemmefra med deres “straftold”, som TV-udsendelserne dokumenterer. Vil borgmesteren bruge det liberale argument om et frit EU-markedet, bør det også være på vilkår, så tyske og danske investorer ligestilles. Men det er jo ikke tilfældet. Hvad der foregår, gavner ikke klimaet, men er utidig ildhu, fremfor rettidig omhu. Så udsigten til, at Folketinget med klimaminister Ida Auken og Energiminister Dan Jørgensen i spidsen hælder 3 milliarder kroner i havet med Vesterhav Syd og Nord er beskæmmende. Derfor bør borgmesteren og byrødderne arbejde vedholdende for ændring af disse projekter, hvis de vil gavne Danmark og klimainvesteringerne. Indrømmet, det er svært gennemskueligt, men borgmesterens argumenter holder bare ikke!

Læserbrev

Udvikling uden afvikling: Innovest og Skjern bymidte

Læserbrev: Tirsdag skal vi i byrådet træffe beslutning om Innovest 2. Der er ingen tvivl om, at jeg mener Innovest 2 vil være et rigtigt godt aktiv for udviklingen i vores område. Ikke mindst indenfor viden og uddannelseområdet er det vigtigt, at vi har de rigtige rammer. Markedsføringsuddannelsen ligger på Innovest og er kommet godt i gang i år med 15 nye studerende. Koblingen mellem erhvervslivet og uddannelsen i samme hus er et godt match og gør uddannelsen netop i Skjern ekstra attraktivt. I vidensudvalget har vi netop godkendt midler til Industri 4.0 og efter al sandsynlighed bliver Forsknings- og udviklingslab for Digital Twin i Ringkøbing-Skjern en realitet omkring sommeren 2020. Målet med dette er at tilføre ny forskningsbaseret viden til produktionsindustrien i kommunen. Alene her vil der være tilknyttet 10-15 professorer/studerende. Dette kommer også til at ligge i Innovest. I vidensudvalget har vi også netop godkendt rammerne for Univest, som er et studiecenter for videregående uddannelser. Her kan man kan sidde side om side med andre fjernstuderende og få en uddannelse, man ellers skulle flytte til andre byer for at få. Vi arbejder også fokuseret på, i samarbejde med andre parter, at tiltrække yderligere uddannelse til stedet. Dette er alt sammen vigtigt for at tilføre viden, udvikling og uddannelse til Ringkøbing-Skjern Kommune, og det ville ikke muligt at sætte i gang, hvis vi ikke havde de rigtige rammer til at rumme disse aktiviteter. Og her bliver Innovest 2 et stort aktiv på sigt, hvis vi skal kunne videreudvikle dette. …men man behøver ikke risikere at afvikle et sted, fordi man udvikler et andet sted. Hele processen omkring Innovest og Skjern midtby begyndte godt med et velbesøgt borgermøde, hvor mange gode tanker og forslag kom frem. Der blev også fremført forslag om, at beskæftigelse kunne flytte ud i Innovest 2 mod at borgerservice bliver i midtbyen – som er blevet et af de scenarier, der kan vælges på tirsdag og som såvel Skjern udviklings Forum, Skjern Handelsforening og Skjern-Tarm Håndværker- og industriforening har udtrykt sin støtte til, mod givne forudsætninger - så det giver god mening. Men at grunden på Finderupsvej 7 og 9 bliver sat til salg uden klausuler om hvad grunden skal bruges til, giver slet ikke mening. Hvorfor så afholde borgermøde med ønsket om at indsamle gode ideer omkring det? Vi kan ikke sælge byggegrundene til højestbydende uden en plan eller vision for anvendelse og samspil med resten af Bymidten. Vi skal have tiden til at finde den rigtige ide og understøtte dette – så vi ikke står tilbage med et hul i bymidten. Jeg vil derfor opfordre til, at der skal tilføjes en ekstra klausul i det omtalte scenarie. Det skal indeholde krav om, at der gives tid til en konstruktiv dialog med relevante parter og kommunen om, at gøre rådhusgrunden til et sted, der kan understøtte livet og handlen i midtbyen – og at grundene ikke blot sælges som byggegrund til højestbydende.

Læserbrev

Respekter Brexit: Sidste chance for at undgå demokratisk tragedie?

Læserbrev: Den helt store Brexit-tragedie er, at folkeafstemningsresultatet ikke respekteres. Og ansvaret ligger hos det flertal i det britiske underhus, som er imod udtræden af EU-unionen og som desværre har ”glemt” deres løfte om og moralske pligt til at respektere folket. De trækker dermed på samme hammel som EU-systemet i Bruxelles, nemlig at gøre alt for at forplumre, forhindre og forpurre Brexit. Hvis det lykkes, har man nemlig sat en skræk i alle medlemslande, så de forstår, at EU-unionen kan man ikke komme ud af. Næste år har vi i Danmark 100-års jubilæum for en anden vigtig afstemning: Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark. Tænk, hvis dette skulle have været implementeret af en tysk regering, der mente det modsatte. Så ville man nok have sat sig imod en ”hård” grænse nord for Flensborg. Grænsen skulle forblive ved Kongeåen og tysk lovgivning skulle gælde i Sønderjylland. Når man har en vigtig afstemning, som f.eks. de to nævnte, er det absolut nødvendigt, at afstemningsresultatet respekteres og gennemføres uanset omstændighederne i øvrigt - hvis man altså ikke vil ødelægge tilliden til folkestyret generationer frem i tiden. Skal der endelig stemmes om, må det tidligst ske, når man har levet med det gennemførte resultat i en årrække. Derfor hviler der et stort ansvar på de EU-tilhængere, der nægter at respektere, når de har tabt. Og som med alle kneb forsøger at ødelægge processen med at gennemføre resultatet. Det er, som Bjørnson skriver: ”Folkestyre – foragtet af de store; men elsket af de små”. Og for at føje spot til skade, følger de fleste danske medier op ved at bygge det meste af dækningen på det fundament, at Brexit som udgangspunkt er en katastrofe. Og der fremkommer sjældent synspunkter, der hylder folkestyret og taler mod dem, der vil ødelægge det. Har nutidens medier en underliggende politisk dagsorden, dikteret af ”de store”? Der er behov for en mere fri presse, der i højere grad referer og i mindre grad politiserer. Det kommende britiske valg er sikkert sidste chance for, at folkestyret - trods alle odds – sejrer og Storbritannien bliver frigjort fra EU-unionen. Og så vil vi sikkert opdage, at den britiske nation - trods alle profetier - ikke kæntrer; men som herre i eget hus finder sig selv igen. Måske sætter friheden endda frø, som også spirer i Danmark,

Annonce
Læserbrev

Innovest 2: Lad der ikke gå sognepolitik i sagen

Læserbrev: På tirsdag skal Byrådet behandle sagen omkring Innovest2. Jeg har en stor bekymring i forhold til at flytte jobcenteret ud af midtbyen og derved miste cirka 24.000 besøgende, samt ikke mindst cirka 150 arbejdspladser i Skjern centrum - stik imod alle ekspertanbefalinger omkring en aktiv handelsby. I Økonomiudvalget har vi drøftet sagen ad flere omgange, og har indsnævret sagen til tre mulige scenarier, hvor vi i alle scenarier beholder Borgerservice i Skjern midtby, så langt så godt! De tre scenarier er som følger: Scenarie A: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket. Scenarie B: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket samtidig med at Land By og Kultur flyttes fra Ringkøbing til Innovest2. Scenarie C: Alt bliver, hvor det er, og der igangsættes renovation af Finderupsvej 7 og 9. Jeg mener faktisk, det optimale scenarie er, kun at flytte LBK fra den dyrt lejede Vestas bygning på havnen i Ringkøbing til Innovest2. Da vi i sin tid flyttede LBK fra Tarm til Ringkøbing var vi enige om, at det var en midlertidig flytning, og nu har vi så muligheden for at flytte LBK tilbage til området, samtidig med at det kan være med til at styrke igangsætningen til et Innovest2. Vil det så ikke have betydning for handelslivet i Ringkøbing? Jo, men ikke i samme omfang, som hvis man flytter Borgerservice og Jobcenteret fra Skjern midtby. Sammenlagt har Borgerservice og Jobcenteret 40.000 besøgende om året. LBK er ikke på samme måde et servicecenter, der modtager mange borgerbesøg. Desuden er beliggenheden på havnen i Ringkøbing helt unik, og vel måske den absolut bedste beliggenhed i kommunen. En sådan beliggenhed skal vi ikke fylde op med kommunale arbejdspladser, her kunne i stedet ligge attraktive lejligheder. På trods af mange gode argumenter samt store synenergier ved at placere LBK ved siden af RKSK forsyning i Inovest, og en yderst attraktiv business case, der viser en tilbagebetalingstid på kun 15-16 år, fornemmer jeg, at der er gået ”sognepolitik” i sagen, og en del byrådspolitikere ikke vil være med til at flytte arbejdspladser fra Ringkøbing til Skjern. Skal vi alene flytte Jobcenteret, for at hjælpe Innovest2 på vej, som forslået i scenarie 1, er det for mig vigtigt, at der kommer noget andet end bare lejligheder på Finderupsvej. Der bør i givet fald stilles konkrete krav og laves restriktioner, således der er en garanti for, der kommet aktivitet, som skaber liv i midtbyen, som også handelsforeningen og Gentænk Skjern anbefaler, for at de kan bakke op. Desværre har jeg lyttet mig til, at der ikke kan gives garantier eller laves restriktioner for Finderupsvej, og det er heller ikke en del af de forskellige scenarier, vi skal stemme om tirsdag. I stedet er der lagt op til at lade det være op til en kommende køber, hvad der skal være på grunden, dermed må man formode, at der alene bliver boliger. De ellers gode tanker og ideer fra Borgermødet i Kulturcenteret er derfor intet værd, og hvorfor så afholde et borgermøde, hvis man ikke lytter til borgerne? Såfremt der ikke bliver stillet garantier for aktivitet på Finderupsvej ved en udflytning af Jobcenteret, vil det være min indstilling at stemme for scenarie 3, nemlig at vi intet flytter men i stedet igangsætter renovering af Finderupsvej 7-9. Dette vil i øvrigt også være til glæde for de mange borgere, som har udtrykt bekymring omkring en udflytning til Innovest, da der i dag allerede er store trafikale udfordringer i området omkring Innovest og Skolebyen og meget lidt offentlig transport.

Læserbrev

En hård vinter nærmer sig for mange hjemløse

Læserbrev: Mennesker i Danmark bliver i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser og netværk brister og uligheden samt ensomheden følger med. Flere og flere mister fodfæste i livet. Hver dag kommer der mennesker i Kirkens Korshær samt andre hjælpe- og støttesteder, der lever på kanten af samfundet. Udsatte mennesker med svære sociale, psykiske og økonomiske problemer. I Det Konservative Folkeparti sætter vi den personlige frihed meget højt. Men lige så meget, som vi ønsker personlig frihed, lige så meget ønsker vi at tage hånd om samfundets mest udsatte grupper. Vi ved der eksisterer hjælp til hjemløse enkelte steder, men én ting er sikkert, selv på dage hvor vi andre med fuldtidsjob og et trygt miljø har problemer af forskellig art, kan vi altid ringe til vores venner og familie efter hjælp. Det kan den typisk hjemløse ikke, da han / hun ofte er forladt af familie og venner. Hyppigere og hyppigere ser vi socialt udsatte mennesker på gaderne. Den typiske hjemløse er en mand, der oplever mange sociale problemer på én gang. For eksempel både arbejdsløshed, psykiske problemer, ensomhed og manglende kontakt til familien. En del bliver også drevet ud i hjemløshed på grund af omsorgssvigt, følelsesmæssige eller psykiske problemer. Én af de ting, der i årenes forløb har gjort særligt indtryk på mig, er hvor let man i dagens Danmark kan ”snuble” i et ganske almindeligt liv og falde til den absolutte bund af vores samfund. Flere af de hjemløse, som jeg har mødt og talt med, havde ”bare” været uheldige i deres liv. De havde mistet deres job, mistet deres hustru eller samleverske, var blevet skilt eller var blevet ramt af sygdom. Pludselig stod de uden noget som helst og uden kræfter til at rejse sig igen. Det har gjort et meget stærkt indtryk på mig. Antallet af hjemløse, som sover på gaden, i skure og trappeopgange - og altså ikke på væresteder eller herberger - er steget voldsamt de seneste år. Den udvikling skal vi have vendt igen og ingen skal af nød sove på gaden i Danmark. Derfor vil vi gerne være medvirkende til, at der bliver gjort en indsats for at målrette hjælp til hjemløse, der bl.a. må overnatte på gaden og som ofte slås med andre problemer end blot deres boligsituation. Erfaringen viser, at væresteder og varmestuer danner en tryg ramme for kontakten mellem socialt udsatte borgere og systemet. Væresteder for socialt udsatte kan netop være brobygger mellem udsatte borgere og kommunen. En hård vinter nærmer sig og der er mange hjemløse, som mangler varmt tøj. Vi skal desuden være opmærksomme på, at det som hjemløse måske mest har brug for fra dig og mig, er omsorg, kærlighed og opmærksomhed. Det værste for en hjemløs er at blive ignoreret som menneske. Mange af os har sikkert oplevet at møde en hjemløs ved stationen, et butikscenter eller et sted på gaden for at sælge de hjemløses blad ”Hus Forbi” eller andre blade. På den måde har de hjemløse mulighed for at tjene deres egne penge og har noget at stå op til - og hvad der er vigtigst, de er sælgere og ikke tiggere. Vi er nu kommet godt i gang med den travle, dejlige og søde juletid, hvor vi også vil møde hjemløse. Jeg vil derfor hermed meget gerne opfordre til, at vi hilser på de hjemløse, vi køber de hjemløses blad, eller vi støtter de hjemløse på anden og forskellig vis. Med de bedste ønsker om en dejlig og glædelig jul til alle.

Læserbrev

Klimahysteri og aflad

Læserbrev: Den ny Klimalov er intet mindre end en udstilling af en total mangel på respekt for de svageste i vort samfund, som den nuværende regeringskonstellation ellers har udråbt sig som beskytter af. 167 personer, som så åbenlyst udstiller en manglende evne til at forholde sig til fakta og grøn propaganda, er decideret skræmmende. Temperaturen har været statisk de sidste 19 år. Det er opvarmning af verdenshavene, vulkanudbrud og naturbrande, som skaber CO2 opbygningen i atmosfæren. Og det meste er styret af solens overfladeeksplosioner. Solen forventes at gå ind i en mini hviletid, som sidst set i 1800 tallet, de næste to 11 års perioder af solens cyklus. Og det vil medføre en nedkøling af verdenshavene, som igen medfører en reduktion af CO2 i atmosfæren. Varmt havvand kan ikke indeholde så meget CO2 som koldt havvand. Prøv at åbne en danskvand fra køleskabet og se dette. Det er intet mindre end en udstilling af en imponerende manglende evne fra vores politikere, til at forholde sig til data fra virkeligheden. Tænk at man vil ofre skoleuddannelser og ældre pleje, i et forsøg på at ændre naturens gang. Vi har været her i ca 10.000 år ud af 4.500.000.000 år, og klimaet har ændret sig voldsomt i den periode. Og det vil den blive ved med uanset hvad vi mennesker gør. Jeg er 100 % enig i at affaldsproblematikken kan og skal vi løse, og begrænse brug af fossile brændstoffer. Men det er de fossile brændstoffer, som har givet os den velstand og beskyttelse imod Naturkatastrofer, vi har i dag. Denne afbrænding udgør 0.004 PPM i atmosfæren, eller illustreret ved, en kvart sort kugle i en bunke med 10.000 hvide kugler. Det er hvad vi snakker om. Så at opbygge en Klimafond på 25 milliarder kroner, i stedet for at tilgodese de problemmer vi har lige foran os, er et utroligt fejlskud, for at tilfredstille spindoktorenes krav om, at tilfredsstille såkaldte grønne vælger grupperinger, med en indbildt tro på at vi er udryddelsen nær som menneskehed. Fattigdommen i den såkaldte 3. verden er en fuldstændig håndgribelig fare, som vi kan gøre noget med. Men det er der ikke stemmer nok i. Og mærkværdigvis er Klimahysteriet størst i de lande, hvor velstanden og betaligsevnen, er størst. Vi har siden den mørke middelalder, som middelklasse, betalt for at få aflad for vore selvpåtagede syndere. Det er de forskellige religioner, da et udmærket bevis på. Så jo vi snakker religion, når vi tror vi kan betale os ud af problemmerne, i forhold til hvad den sunde fornuft burde være i stand til at forholde sig til. Der er organisationer og store selskaber som hæmningsløst profiterer på folks dødsangst lige nu. Man tager såger vores børn som gidsler i dette. Og man gør hvad der behøves for at holde dødsangsten latent i medierne, som ukrtritisk og uden kilderansagelse, gerne bringer den ene dommedagsprofeti efter den anden, uden at forholde sig til afsenderen. Medierne har solgt sin sjæl, og prostitueret sig til rendyrket grøn populist propaganda de sidste 10-15 år. Tænk hvis Jehovas vidner, Scientology og andre ligestillede, som også prædiker dommedagsprofetier, fik den samme eksponering hver dag. I den bedste sendetid uden nogen kritiske spørgsmål i det hele taget. Det ville med sikkerhed give en eksplosion i medlemstallet. Træk nu vejret dybt ind, og kom ned på JORDEN igen, den blå planet, som vi alle elsker, dør ikke i morgen. Med mindre en eller anden utilregnelig gruppering udløser atom bomberne. Det, og fattigdommen i den 3. verden, er en mere reel trussel end at jorden går under i morgen. Og vi mennesker skulle være skyld i det.

Læserbrev

Vigtigt stop for uddannelsesbesparelser

Læserbrev: Vi ser, at alt for mange uddannelser klumper sig sammen i de større byer. Ikke mindst i universitetsbyerne. Under Løkke-regeringerne valgte man at spare 2 procent hvert år på alle typer uddannelser lige fra erhvervsskolerne til universiteterne. Det rammer især de små uddannelser, hvor der også er faldende årgange. Årlige besparelser har stor risiko for at medføre centralisme. Løkkes regering flyttede godt nok statslige job rundt, men de planlagte besparelser på uddannelse svarede til 5700 job færre uden for Hovedstaden. Det er langt flere job, end man flyttede ud. Udover arbejdspladserne på uddannelserne, er uddannelse også helt centralt for, at flere unge kan uddanne sig lokalt og blive boende. Forleden var jeg på besøg hos Lemvigs borgmester, der fortalte om de mange indsatser, der gøres, for at få unge til at vende ’hjem’ til Lemvig igen efter endt uddannelse. Det ville være nemmere, om de ikke flyttede. Udover det rent lokale, så er uddannelse uanset niveau vejen til, at mennesker kan blive den bedste udgave af sig selv. Uanset om det handler om at få et arbejde og tjene sine egne penge, eller ’livet’ i bred forstand, er uddannelse lig med muligheder. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det var logisk med årlige besparelser på uddannelse. Det er at skære i den gren, Danmark sidder på. Jeg er meget glad for, at de besparelser nu stopper.

Annonce
Klumme

Håbets glød: De tåbelige jomfruer og den eneste sande oliekilde

Jeg har altid fundet det temmelig egoistisk, at de fem kloge brudepiger ikke ville dele deres olie med de tåbelige. De kunne da godt have givet dem blot en lille smule fra deres kander, så der blev noget til alle. Men de tænkte åbenbart kun på sig selv og var fuldstændigt ligeglade med de andre. Du skal elske din næste som dig selv, siger Jesus jo ellers til os. Det betyder, at alt det, som vi selv har fået del i, skylder vi også at dele med vores næste. Men det gjorde de kloge brudepiger ikke. De valgte at redde deres eget skind frem for at hjælpe de andre. Alligevel var det dem, der blev lukket ind til bryllupsfesten, da brudgommen kom. Det ser altså ud til, at det ligefrem kunne betale sig for dem at handle egoistisk. Det finder vi næppe særligt sympatisk. Men vi kan godt glemme vores moralske forargelse. Hvis vi læser Jesu lignelse på den måde, har vi fuldstændig misforstået, hvad han vil sige til os. Det er ikke en opfordring til at handle egoistisk og sikre sig selv, når afgørelsens time kommer. Heller ikke til at vende ryggen til mennesker i nød og lade dem klare sig selv. Det ville ligge Jesus meget fjernt. Tværtimod kalder han os gang på gang til at gøre akkurat det modsatte. At give afkald på os selv for at tjene vore medmennesker, ligesom han gjorde det. Derfor er det vigtigt at understrege, at lignelsen om de ti brudepiger ikke handler om forskellige grupper af mennesker, men derimod om Himmeriget, som det også siges: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger! Det er altså ikke en lignelse, der vil sætte skel mellem mennesker, mellem nogen, der er indenfor i varmen, og andre, der må stå udenfor i kulden. Sådanne skel har vi desværre været alt for gode til at sætte. Vi skulle nok hjælpe Vorherre på vej og fortælle ham, hvem der skulle dømmes udenfor i mørket. Den slags er der utallige eksempler på i kirkens historie. Men skellet går ikke mellem mennesker, lande eller folk. Det går ned lige midt igennem hver enkelt af os. Ned gennem hjerte, sjæl og sind. Også du og jeg har begge dele boende i os, det gode og det onde. Længslen efter at gøre det gode, men også trangen til at vende Gud ryggen og gå vore egne veje. Skal vi være helt ærlige, er der ingen af os, der har mere end nogle få dråber olie tilbage i vore lamper. Over for Vorherre er der dybest set ingen forskel. Der kommer vi alle sammen til at stå som mennesker, hvor lyset er ved at brænde ud. Som fortabte, der befinder sig udenfor i mørket. Men da er det netop lignelsens budskab til os, at brudgommen er på vej. På trods af al mørke, undergang og død, som vi oplever her i verden; også det mørke, som kommer inde fra vore egne hjerter, så er brudgommen alligevel på vej for at åbne døren for os ind til Gudsrigets festsal. Midt i mørket kommer han, som selv er verdens lys, for at lyse op for hver eneste af os og sprede mørket omkring os. Derfor skal vi heller ikke lade mørket slukke gløden i vore lamper. Om det så er hverdagslivets mange bekymringer og sorger, der hober sig op og kaster skygge over vort liv. Eller angst og uro for dagen i morgen. Eller store tunge byrder, der har lagt sig på samvittigheden, så vi har svært ved at se både os selv og andre i øjnene. Der er mange ting, der kan dræne de sidste dråber olie fra vore lamper, så håbets glød fuldstændig slukkes og det bliver bælgravende mørkt omkring os. Det tror jeg, vi alle sammen kender til. Men hvordan får vi fyldt olie på lampen, så håbets glød atter kan brænde klart? Det må være det afgørende spørgsmål, der rejser sig her i dag. Det gør vi kun, hvis vi søger hen til den eneste sande oliekilde, til vor Herre Jesus Kristus og hans levende ord. Der og kun dér får vi lampen fyldt op, så den kan brænde klart. Vi skal ikke give os til at løbe rundt og lede efter olie alle mulige andre steder, som de tåbelige brudepiger i lignelsen. Vi skal derimod blive ved den eneste sande oliekilde. Ved ham, der har Guds levende ord til os. Når vi lytter til hans ord og det får lov til at tale til vore hjerter, så vil vi finde en kraftkilde uden lige. For i det kristne evangelium, i budskabet om vor Herre Jesus Kristus, er det Gud selv, der kommer til os, i kød og blod, som en af os. Han kommer til os med sin kærlighed, med sin nåde og fred, så han kan lyse op i alt det mørke, der så let kan sænke sig over os. Derfor kan vi hos ham, i hans levende ord, få olie i overflod både på vore lamper og i vore kander, så håbets lys kan skinne for os på vores vej gennem livet. På de lyse og lette dage, såvel som de mørke og tunge. Også på den dag, hvor vi står over for dødens mørke. Da vil han komme forbi for at hente os med ind til festen i Guds rige. Prædiken til 2. søndag i Advent: Matt 25,1-13

Klumme

Novembers mørke. Julens lys. Og det midt imellem.

Jeg føler mig som Luther i Worms i 1521. Her sidder jeg og kan ikke andet. Den juleklumme skal skrives! Stakkels Martin Luther var afmægtig i sit møde med kejseren. Han traf sit valg og sejrede. Er Jeres klummeskribent trængt op i en krog? Nej da. Men jeg skal vælge. Der skal skrives om tiden, der er, og julen, der kommer. Jeg skal vælge stemning. Vælge mellem kaffe og the, lys og mørke, julefred og julesorg. Og her kommer jeg for alvor til kort. For julen er jo ”det hele”. Den er lyset og den er mørket, den er lyset i mørket. Som en anden Leonard Cohen sang vækker julen alle følelser og erindringer frem på en gang. Overstrømmende glæde og forventning blandet med vemod og sorg over dem, som ikke er mere. Længsel, fylde og nærhed i en skøn blanding. Julen er også konflikternes holdeplads, for fik man nu den invitation, man drømte om. Var man sammen med dem, man elsker. Gik der misundelse, triviel hverdag, overdådig julemad og gavepapir i det. Moder var i køkkenet, det er fader nu osse, skal jeg hilse at sige, og begge slider og slæber for at det hele skal være perfekt. Nedarvede familietraditioner fra hver sin familie brydes og stikker dybere end den traditionelle konflikt: And eller Gås. "Hjemme hos os havde vi flere glaskugler og faktisk slet ingen flag på, og vores stjerne var flottere." Ungerne er gejlet godt op gennem hele december. Jul i Jullerup Færgeby slår ikke til. Jule Disney er afløst af I-padden. Men heldigvis åbner Brugsen vist første juledag, skulle vi mangle fløde! Intet er helligt. Advent er nu mest navnet på en krans. Advent betyder jo Herrens komme og hentyder til forberedelsen til julen. Advent starter i sen november og Thorkild Bjørnvig har fanget stemningen så flot i sit digt fra 1959, som kan synges på en gammel melodi fra Luthers tid. Mørk er november og løvfaldet slut, Vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudt - da må vort hjerte selv lyse. Synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme. Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske - og plante et træ: frugter kan uspået komme. Mol og dur veksler. Mol er noget, der dur! Jeg kan leve mig ned i begge stemninger og flygter ikke fra det mørke. Og når novembers mørke og våde vejr har lagt sig over landet, er der da ikke andet at gøre end at gå i hi under et tæppe og vågne til foråret. I min barndom dyrkede min mor noget, hun kaldte mørkning. Hen ved 4-5 tiden om eftermiddagen samledes familien i nærheden af vores stuevindue og fulgte mørket, som kom luskende. Træernes sorte silhuetter stod skarpt i solnedgangen for så langsomt at blive grå og til slut forsvinde. Vi allierede os med mørket. Det var en venlig dyne af den tunge og trygge slags, som varslede vinterens indendørs sysler. Der var noget langsomt over det. Og lys blev doseret som stearinlys til samtale eller standerlampe til læsning. Ak ja! Heldigvis formår vi stadig at gå i kollektivt hygge-mode. Mørkning er afløst af Black Friday. Stå på toget eller stå af ræset, det er dit valg. For mig hellere klippe-klistre på bedsteforældredage i børnehaven, få lunken gløgg og æbleskiver mellem snottede unger eller afsætte tid til det rette juletræ. Man vælger selv sin stil. Hos os er gaver blandt de voksne afløst af smil og kindkys, ungerne har scenen og mine sønner og svigersøn har gennem årene fået alle gode tilbud i værktøj, så jeg holder fri. Vi har nok, tak far! Nu er der bløde pakker tilbage, og selv får jeg sokker og billeder af børnebørn, for det er, hvad jeg ønsker mig og så søde familiemedlemmer. Og så blev det endelig jul. Fuld knald på lyset og anden i ovnen. Aftenen evalueres over den sidst bund af rødvin. Var det nu godt nok? Ja det var! Lyset kom ind i sindet, som den gjorde for den deprimerede Grundtvig, da han i 1825 skrev julesalmen over julesalmerne. Her om lyset og håbet, der kommer igen. Og selv i Skjern kan jeg love for at vintergækkerne følger trop få dage hen i januar, for vi går mod varmere tider. Vi snakker klima en anden gang og nyder nuet og nærværet og ønsker hinanden glædelig jul. Velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale!

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Læserbrev

Finanslov: Skidt og kanel – og ingen veje

Læserbrev: Efter mange ugers forhandlinger kom S-regeringen sammen med de øvrige røde partier i mål med en finanslovsaftale. Tillykke med det. Desværre bliver det en dyr omgang for Danmark og danskerne. Fokus har været på at bruge rigtig mange penge frem for at fremtidssikre jobskabelsen i de private virksomheder som grundlaget for fremtidens velfærd. Vores økonomi en bundsolid og derfor er der råd til bedre fælles velfærd og grøn omstilling – uden at hæve skatterne. Men det var ikke den røde dagsorden. Ydelserne til arbejdsløse indvandrere hæves med 2000 kroner skattefrit om måneden. Skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder tredobles med deraf følgende dræning for penge, der skulle bruges til vækst og jobskabelse i lokalsamfund landet over – samt forstærket fremmarch af de store kapitalfonde som ejere af virksomheder. Skattefritagelsen på fri telefon afskaffes, hvilket rammer 500.000 danskere, der kan se frem til at betale 1100 kroner mere i skat om året. Tinglysningsafgiften stiger, så det fremover bliver dyrere at købe bolig. Til gengæld er der ikke ét eneste forslag, der gør Danmark rigere. Desuden må den berømte Arne kigge i vejviseren efter indfrielsen af S-løftet om tidlig pension. Afslutningsvis vil jeg som transportordfører ærgre mig over, at der med finanslovaftalen ikke er afsat en eneste krone til de hårdt tiltrængte vejprojekter, som S ellers talte meget om i valgkampen for et halvt år siden. Det er en klar politisk fejl, der modarbejder fremtidssikring af det økonomiske opsving samt sikring et sammenhængende og grønnere Danmark i bedre balance. Den fejl vil Venstre vil kæmpe hårdt for at rette op på. Konklusion: Skidt og kanel – og ingen veje – i næste års finanslov.

Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Leder

De sovende hunde og 2+1-vejen

Læserbrev

Ro i landskabet: Hellere master end vindmøllefarme

Læserbrev: Omkring 1960 fik min far brev om, at der skulle opstilles master med højspændingsledninger på hans jord. Det blev han meget vred over, da master ville gøre markarbejdet besværligt. Vreden skyldtes også, at han håbede, at vreden ville udløse en højere erstatning, end han ellers ville få. Masterne blev rejst. Tre eller fire kom til at stå i hegn og diger, en eller to blev opstillet på markerne. Ledningerne kom til at gå cirka 100 meter fra stuehuset. 10-20 år senere blev højspændingsmasterne pillet ned. Muligvis skulle nettet følge en anden rute; eller også blev ledningerne gravet ned. P.t. raser en debat i Vest- og Sønderjylland om Energinets planer om at opstille 438 35 meter høje og 37 meter brede stålmaster til højspændingsledninger med en spænding på 400 kilovolt på en 170 kilometer lang strækning fra Holstebro over den dansk-tyske grænse til Nibøl. På noget af strækningen lægges kabler med en spænding på højst 100 kV i jorden. Eksisterende 150 k- ledninger kabellægges også. Det skulle give færre ledninger i himlen over Vest- og Sønderjylland at vredes eller glædes over. Baggrunden for luftledningerne er et ønske om at forbinde det vest- og sønderjyske elnet med Englands og Tysklands, så overskydende grøn strøm fra vindmølle- og solcellefarme kan ledes til egne med strømmangel. Højspændingsmaster er som jordkabler nødvendige onder udløst af satsningen på vedvarende energi. Når Energinet vil undgå kabler i jorden, har det flere årsager. Det er et endnu uløst teknisk spørgsmål at få lagt kabler med en spænding på 400 kV under jorden. Sker der et kabelbrud, vil det være svært at lokalisere fejlen, og finder man fejlen, skal kablet graves op. Besværet undgås ved luftledninger. Hvorfor ikke vente på det tekniske gennembrud, så kablerne kan graves ned? Fordi vi lever i klimaalarmistiske tider: ”Der er ingen tid at spilde! Den grønne omstilling må i gang – NU!”, lyder kampråbet. Jeg kan godt lide synet af stålmaster og højspændingsledninger og også af kraner og broer. Desuden skaber master og luftledninger modsat roterende vindmøller ro i landskabet. Og til orientering for naturelskere har fugle nok ligeså stor sandsynlighed for at blive dræbt af en møllevinge som af en højspændingsledning. Jeg forstår, at folk af visuelle årsager vil undgå luftledninger og master. Men ellers har modstanderne af luftledninger få gode argumenter; der opstår ikke som hævdet skader på menneskekroppen af at færdes tæt på ledningerne. Jeg foretrækker høje master frem for højere vindmøller med roterende vinger.

Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Klumme

Forklar mig lige, hvorfor vi skal have ondt af bankerne?

Danmark: Der findes en standardjoke, der kan bruges til alt. Den begynder sådan her; "Der findes to slags mennesker..." I dette tilfælde kunne den så fortsættes; "De, der har forstand på penge, og de, der ikke har". Gæt selv, hvilken kategori denne skribent tilhører? Næste joke kunne så lyde: "De, der forstår, og de, der ikke forstår, hvorfor bankdirektørerne græder offentligt ud, når deres banker stadig tjener milliarder af kroner". I de seneste par måneder har avisernes finanssider været spækket med artikler om bankernes kommende problemer med at tjene penge, og hvor vigtigt for samfundet det er, at bankerne fortsætter med at være sunde - altså sådan rent økonomisk. Jeg er med på, at det er vigtigt, at der er risikovillig kapital derude, og at tilliden til det finansielle system skal være der. Og naturligvis skal der være overskud, for at de to ting kan opfyldes. Men hvor stort skal det overskud virkelig være? Og, hvornår har du sidst oplevet en virkelig risikovillig bank? Skriv gerne i kommentarfeltet på denne artikel. Jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil kende adressen på de risikovillige banker. Jeg husker stadig, at der måtte hollandsk kapital til for at redde stumperne af Vestas, da virksomheden var i dyb, dyb krise. I dag har Vestas en ordrebeholdning på 245 milliarder kroner, og er en livsvigtig virksomhed i den grønne omstilling. Lokalt kan virksomhedens betydning dårligt overdrives, og privat elsker jeg at gå rundt om Vestas-halvøen og se den enorme aktivitet der. Så, tusind tak, kære hollændere... Og tilliden til bankerne? Tja, den har de store banker vel selv gjort alt for at ødelægge i et gyldent samarbejde med sidegadevekselerer, finansfyrster, ejendomsspekulanter, svindlere og fantaster af enhver slags med meget mere. I øvrigt for øjnene af handlingslammede politikere, der naturligvis ikke kan gennemskue alle de smarte produkter, bankerne har på hylderne. Men så burde de måske hyre nogen, der kan. Jeg er ikke kommunist. Meget langt fra. Men præcis som vores - ofte liberale - politikere regulerer alt andet i dette land lige fra benzin- og bilafgifter til pensionsalder, skat, moms og grundskyld, mener jeg også, at de burde - og kan - regulere bankerne langt mere. Gerne ud fra princippet om, at det almindelige fornuftige mennesker ikke kan forstå, måske i virkeligheden ikke holder i længden. Faktisk er det langt hen ad vejen den måde, Landbobanken bliver ledet på. Da prisen på landbrugsjord blev højere, end landbrugsdrift kunne bære, begyndte banken at sige nej til højere belåning. Pointen er, at bankdrift ikke er raketvidenskab. Det er også sund fornuft. Lige nu taler politikerne i ramme alvor om, at grænsen for renten på kviklån skal være på 25 procent. Det er jo grotesk og viser meget godt, hvor lidt politikerne styrer finansbranchen. Lige nu kæmper mediebranchen en ulige kamp mod Google og Facebook, der snupper mange af annoncekronerne. Det er surt, koster mange job og kræver innovation. Der er ingen garanti for, at der er lokale, regionale medier om ti år. Der er helt sikkert mange mediechefer, der er misundelige på bankerne, der stadig skovler milliarder hjem og har politikernes fulde opmærksomhed, for bankerne skal jo polstres, så vi kan undgå en ny finanskrise. Ja, naturligvis. Men lad os gøre det på den rigtige måde, tak. Og helt egoistisk; kære politikere, skænk det også gerne en tanke, om I gerne vil have lokale- og regionale medier om ti år. Og, hvad med os, bankkunderne? Tja, pas på dine penge og pas på med, hvordan du opfører dig på de sociale platforme. I fremtiden bliver din bankrådgiver en big-data-robot, der kikker på alle tilgængelige fakta om dig. Hvad skylder du?, Hvad tjener du?, Hvor bor du?, Hvem er du kæreste med? Er du blevet skilt? Har du for nyligt brændt 20.000 kroner af på en rejse til Las Vegas, og skrevet på Facebook, at du drømmer om et års orlov, hvor du kan udleve din indre drøm om at blive professionel surfer på Hawaii... O.B.S.: Det bliver ikke nødvendigvis din bank, der kommer til at udvikle fremtiden succesrige fintech-løsning. Præcist som det ikke var mediebranchen, der opfandt Google, Sony, der opfandt iPod'en, eller hotelbranchen, der opfandt Airbnb. Så husk at nyde det, hvis du i dag har en god bank, der prioriterer kunderne fremfor milliarderne. For det er langt fra sikkert, at din bank findes om ti år. Spørg bare bankcheferne, om hvad de tror. De er nok færdige med at græde ud nu.

Leder For abonnenter

EU vil angribe den danske model

Klimaet er hovedprioriteten for EU’s nye kommissionsformand, Tysklands tidligere forsvarsminister Ursula von der Leyen. Hermed rammer hun tidsånden, og reaktionen har været velvillig såvel i EU-parlamentet som blandt medlemslandene. Midt i glæden over de ambitiøse klimaplaner er det på vores breddegrader blevet overset, at Ursula von der Leyen har et andet mål, der er lodret i modstrid med danske interesser. Den tyske kommissionsformand vil have indført regler om mindsteløn i hele EU. Ideen har hun så at sige med hjemmefra. I 2015 indførte forbundsregeringen en mindsteløn, der løbende er blevet reguleret og nu ligger på 9,19 euro i timen – omregnet knap 70 kroner. Den slags regler kan give mening i et samfund som det tyske, hvor organisationsgraden er særdeles beskeden. Det medførte efterhånden et fuldstændig skævvredet arbejdsmarked med høje lønninger til organiserede ansatte i industrien og katastrofale betingelser i mange servicefag. Efterhånden blev forholdene så grelle, at et politisk indgreb var uundgåeligt. I Danmark er situationen helt anderledes. Vi har som bekendt en model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og arbejdsforhold uden politisk indblanding. Denne danske model har en mere end 100 år lang historie bag sig og fungerer til gavn og glæde for såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. Von der Leyen og andre er lovlig undskyldt. Generelt er den danske model fuldstændig ubegribelig uden for kongerigets grænser. Her kan man ikke forstå, at lønmodtagernes og arbejdsgivernes repræsentanter i vidt omfang indgår i et konstruktivt samarbejde i stedet for at være hinandens indædte modstandere. Men netop vores pragmatiske metoder har været en enestående succes, fordi der på begge sider af forhandlingsbordet bliver udvist overordnet ansvar og holdt ord. Ursula von der Leyens planer er principielt et angreb på reguleringen af det danske arbejdsmarked. Derfor skal vi ikke acceptere en EU-dikteret mindsteløn.

Læserbrev

Produktionsskov eller urørt skov: Klimaet og kejserens nye klæder i skoven

Læserbrev: Man kan vel ikke forvente, at politikerne bag Christiansborgs tykke mure har styr på alle problemstillinger; men man må kunne forvente, at de rådgives kompetent af fageksperter og ikke af lobbyister. Der er fra politisk hold, fra lobbyorganisationer og også fra en række fagspecialister en ret så ukritisk begejstring for udlæg af urørt skov. Man overbyder gerne hinanden i arealkrav. Det synes næsten at være blevet en religiøs besættelse. Senest kører kampagnetrommerne fra DN og KU med, at mængden af dødt ved i skovene er mindsket de seneste år. Den videnskabelige undersøgelse fra KU om mængden af dødt ved bør ikke drages i tvivl. Jeg færdes en del i skove og det kan da undre, at man på ingen måde får indtryk af mindre dødt ved i dag end tidligere. Forklaringerne herpå kan være mange. Over tid er skovdriften blevet mere ekstensiv, diametergrænsen for træudnyttelsen er øget, stormfaldshyppigheden tiltaget og afvandingen forringet for nu at nævne de vigtigste faktorer. Men for at redde klodens biodiversitet og natur må vi altså nu lade skoven forfalde, passe sig selv! Naturen bliver genoprettet, biodiversiteten øges og truede plante- og dyrearter vender tilbage. Man hører for sig sangen og vingesuset af de 3 mio. over en årrække tilbagevendte fugle i agerlandet og de mange insekter, der gnasker dejligt råddent ved i sig i den urørte skov. Selv klimaet er der stor positiv indvirkning på. Men er urørt skov så godt et virkemiddel, som man går og prædiker? Urørt skov har ikke nogen særlig betydning for klimaregnskabet. Det indtryk kan man ellers nemt få, når snakken kører. Kuldioxidbindingen er bedre i produktionsskoven, fordi tilvæksten alt andet lige er større og en stor del af træet anvendes i byggeri, i møbelfremstilling m.m.. Derved genudledes denne CO2 ikke til atmosfæren. Det gør den i urørt skov. Og andelen af træ i byggeri kunne yderligere målrettet øges og derved mindske klimabelastningen fra energitunge materialer i nybyggeri og således være endnu mere til produktionsskovens fordel. I den urørte skov rådner det hele op og den er derfor helt neutral i forhold til atmosfærens CO2-balance. Men hvad er det så, man får i urørt skov? Når menneskelig indvirkning ophører, får vi på langt sigt en potentiel naturlig vegetation bestemt af de abiotiske og biotiske faktorer på pågældende lokalitet. Den urørte skov vil således overvejende forblive skov i en eller anden form under danske forhold. Hvad vil så kendetegne den typisk urørte skov? Den vil over generationer under de fleste naturgivne kår blive mørk uden megen bundflora og ikke særligt indbydende for mennesker eller større dyr. Den succession, som gennemløbes, indebærer, at de hurtigvoksende træer og buske vil udkonkurrere de langsomvoksende og de skyggetålende vil udkonkurrere de lyselskende. Vi får altså dominans af hurtigvoksende, skyggetålende vedarter. Da en lang række driftsformer i de forstligt drevne skove kan vise sig at have en artsdiversitet, som er fuldt på højde med urørt skov, bør politikere, miljøfolk og lobbyorganisationer tænke sig rigtig godt om, inden produktionsskoven lægges brak i det omfang, som påtænkes. Det er langt bedre at øge skovarealet ved skovrejsning med vægt på naturindholdet. Det er bedre at give naturindholdet plads i produktionsskoven, en produktionsskov byggende på en blivende skovtilstand, en stabil blandingsskov af hjemmehørende arter, som drives ved plukhugstdrift. Så kom i gang med at rejse skov, genrejs agerlandets natur og småbiotoper, som helt er forsvundet over de sidste 80 år, få taget de 100.000 ha lavbundsarealer ud af landbrugsdrift; men dæmp dog vægtningen af urørt skov. Vi hjælper herved klimaet langt bedre, bringer den tabte natur på fode, forbedrer drikkevandskvaliteten for nu at nævne nogle af gevinsterne. Skoven er den mest langsigtede produktion, der findes. Derfor har den brug for kontinuitet og ikke beslutninger, som vinden blæser. Der er århundreders forstlig tradition og skovdyrkningsbiologisk viden forbundet med driften. Hvorfor dog kaste det i grams og øge importen af træ fra oversøiske lande og hvad deraf følger? Kom nu i arbejdstøjet og ikke i kejserens nye klæder. Hver gang medier skal vise, hvor blottet for artsdiversitet og naturindhold produktionsskoven er, vises monokulturer af nåletræ i opløsning vest for israndslinien, meget sjældent afvekslende løvskove fra de gamle skovegne.

Klumme

Hvilken titel? Strikkedesigner

Læserbrev

Virkelighedsfjern storbytankegang: Bevar befordringsfradraget

Læserbrev: Det Økologiske Råd har været ude med en bombastisk og virkelighedsfjern melding om, at befordringsfradraget er et fejlskud, der bør udfases. Rådets argumentation går på, at fradraget bidrager til mere trængsel omkring byerne, øget luftforurening og øget klimabelastning. Denne melding er et udtryk for virkelighedsfjern storbytankegang af værste skuffe. Et skævvridende forslag, der lader store dele af landet fuldkommen i stikken. Nemlig de store dele af landet, hvor vi ikke kan benytte os af kollektiv transport i alle retninger og hvor familierne er totalt afhængig af en bil – ofte to biler – for at få arbejdslivet og fritidslivet til at fungere. Befordringsfradraget sikrer, at der også er fornuftige levevilkår udenfor de større byer – som her i Vestjylland, hvor folk ofte er henvist til at pendle til arbejdet over lange afstande. En afskaffelse af fradraget vil derfor være et slag i ansigtet på ikke mindst landdistrikterne og de små lokalsamfund landet over – altså en total skævvridning af Danmark. Dertil kommer, at mange almindelige familier ville få gulvtæppet revet væk under deres økonomi, hvis fradraget afskaffes. Og endelig vil det gå ud over det private erhvervsliv, vi alle lever af og som skaber grundlaget for velfærd, hvis fradraget afskaffes med deraf følgende mindre mobilitet på arbejdsmarkedet. Det er i øvrigt trættende, at høre på den vedvarende nedrakning af bilen som ”sort” og forurenende. Sandheden er jo, at fremtidens bilpark bliver grøn og særdeles miljøvenlig. Derfor skal vi også bygge bedre veje til fremtidens grønne biler. Det er i grunden trist, at formentlig både kloge og velmenende mennesker kan sidde i deres teoretiske osteklokkeverden i storbyen og udtænke sådanne forslag. Klart NEJ TAK til dette afsindige råd. Befordringsfradraget skal ubetinget bevares som grundlag for et sammenhængende Danmark med gode leve- og jobmuligheder i både by og på land.

Læserbrev

Sundhed. Onlinekonsultation hos egen læge

Debat: Mangel på praktiserende læger i flere dele af Danmark fylder meget i den offentlige debat, og Praktiserende Lægers Organisation efterspørger stedvist højere honorar til lægerne og offentlig støtte til bedre klinikker. Løsningen på lægemanglen er dog snarere en modernisering af arbejdsgange i almen praksis og nytænkende anvendelse af IT fremfor flere offentlige udgifter. Eksisterende software kan udnyttes mere systematisk, og nye innovative IT-løsninger bør snarest indbygges i det nære sundhedsvæsen. Til lægepraksis eksisterer der allerede i dag software med mulighed for onlinekonsultation fra lægens PC´er i lægepraksis direkte til for eksempel patientens mobiltelefon eller iPad via en applikation. Lægen har online skærmkontakt med patient og eventuelle pårørende. Samtidig kan lægen på samme skærm studere patientens elektroniske journal, lave notater og bestille medicin eller blodanalyser. Patient og pårørende har et direkte skærmbillede af lægen på egen tablet, og al kommunikation foregår med direkte øjenkontakt. De praktiserende læger har kun fysisk kontakt med patienterne i cirka halvdelen af konsultationerne, og på sigt kan disse konsultationer efter patientens ønske erstattes med onlinekonsultationer. Det vil være markant tidsbesparende for patienten og eventuelle pårørende, og tillige lidt tidsbesparende for lægen. Der er naturligvis sygdomme og situationer, hvor fremmøde hos lægen er nødvendig for korrekt diagnostik og behandling. Onlinekonsultation er specielt velegnet i områder med mangel på praktiserende læger, fordi onlinekonsultationer kan etableres til for eksempel andre lægehuse i nabolaget eller til en national online lægeklinik.

Leder For abonnenter

Lås eksperter inde i ministeriet: De skal effektivisere vores retssystem

En flok eksperter i rationel virksomhedsdrift bør låses inde i Justitsministeriet og først slippes ud igen, når de har fundet ud af, hvordan anklagemyndighed og domstole kan drives mere effektivt. Hvis der er noget ved eksperterne, som bør komme fra private virksomheder, der kender til at optimere drift, bliver deres indespærring kortvarig. Det bør være muligt i en fart at komme op med en plan. Det kan nemlig kun gå fremad. Mens kriminaliteten er faldet konstant og markant de seneste år, tager det længere og længere tid for politiet at efterforske, for anklagemyndigheden at rejse tiltaler og for domstolene at dømme. Det skriger til himlen af ineffektivitet. Nu er det anklagemyndigheden ved Københavns Politi, som af Justitsministeriet har fået ordre om resten af året kun at behandle sager om personfarlig kriminalitet om eksempelvis vold, våben, voldtægter og røveri. Det er jo godt at få den slags uvæsen gjort klar til domstolene, men det er fuldstændig uacceptabelt, at andre sager om narko, indbrud og vanvidsbilisme tidligst kan blive behandlet næste år. Anonyme anklagere siger til Berlingske, at det vil betyde forældelser, frifindelser og mildere straffe. Det er ikke lykkedes Berlingske, der bringer den rystende historie, at finde ud af, om samme absurde ordre er sendt til anklagemyndighederne i hele landet. Man kunne få den tanke. Justitsministeriets beslutning om at nedbringe ventetiden for sager om personfarlig kriminalitet gælder ifølge avisen for alle politikredse. Og det må vel ske på bekostning af andre typer sager. Vi kan ikke få det at vide. Som alle sine regeringskolleger gemmer også justitsminister Nick Hækkerup sig, når dårlig omtale truer. Han har "ikke haft mulighed" for at kommentere skandalen til Berlingske. Han burde ellers stille op og forklare, hvorfor et retssystem, der får mindre kriminalitet at behandle, tager stadig længere tid om det og i nogle tilfælde slet ikke gør det. Det har vi faktisk krav på at vide.